OMRÅDE: 4930 Maribo
LIDT OM BORGER:
Borgeren er en livsglad og engageret kvinde i 40’erne, der nyder at være aktiv og deltage i alt fra teaterforestillinger til musikarrangementer og sociale begivenheder. Borgeren bor i botilbud og nyder et program med aktiviteter og arbejde, som hun deltager i med stor entusiasme. Udover borgerens mod og engagement elsker hun at dele en kæk bemærkning. Borgeren tager gerne på ture til forskellige begivenheder, såsom teaterforestillinger, Grøn Koncert og markeder.
Som en del af borgerens team vil du spille en afgørende rolle i at sikre borgerens trivsel og livskvalitet. Hvis du ønsker at blive en del af teamet af respiratoriske hjælpere og gøre en meningsfuld forskel i hendes liv, ser Handicapformidlingen frem til at modtage din ansøgning!
JOBBESKRIVELSE:
Du bliver en del af et fast team, der dækker respiratorisk overvågning og støtte 24/7. Du vil – udover at sikre respiratorisk behandling, lettere praktiske opgaver og støtte i borgerens hverdag – deltage som 2. hjælper i samarbejde med det faste personale på bostedet ved personlig pleje.
Du behøver ikke at have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et stort plus. Du vil få grundig sidemandsoplæring i hjemmet af erfarne kolleger efter Respirationscenter Øst’s retningslinjer. Før du begynder på selvstændige vagter, vil du være certificeret og føle dig tryg i opgaven.
Handicapformidlingens respiratoriske teamledere tilbyder desuden sparring og rådgivning, både under dit oplæringsforløb og i dit efterfølgende arbejdsliv.
Vagtplanen følger et fast rul med 8-timers vagter (kl. 07-15, kl. 15-23 og kl. 23-07). Enkelte 12-timers vagter og dagdækning ved ferier kan forekomme.
Vagtplanen tilrettelægges i tæt samarbejde med din teamleder og teamets øvrige hjælpere. Den består af en blanding af dag-, aften- og vågne nattevagter. Der tages i planlægningen hensyn til individuelle ønsker og behov med fokus på at skabe en sund balance i dit arbejdsliv.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af respiratoriske hjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, ved fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter, borgeren måtte have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
Kørekort B (manuelt gear)
Fleksibel
Praktisk
Godt humør
PRAKTISKE INFORMATIONER:
Startdato: hurtigst muligt
Deltid: ca. 12 timer om ugen. Der er fast vagtrul.
Sidste frist for ansøgning: 02.11.2026
Afholdelse af samtaler: Løbende
Til denne stilling søges en kvindelig hjælper.
Handicapformidlingen forbeholder sig retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet. Hvis du ikke har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra, at stillingen er besat til anden side. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad: LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, kan du ansøge her.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Laila Petersen på mail laila@handicapformidlingen.dk eller på telefon 71 997 348 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00. Ved eventuel henvendelse oplys da medlemsnummer: 300011.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør og specialist på området. Læs mere på Handicapformidlingens hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk. Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde Handicapformidlingens ledige jobs her.
Kørekort:
B Almindelig bil